Skip to main content
Pensionsmaskinen.dk logo

Vi holder øje med din opsparing. Læs med på danwatch.dk

    Om PensionsmaskinenFør du publicererOm talleneI andre medier

Kender du nogen, der skal kende Pensionsmaskinen?

Om Pensionsmaskinen

Velkommen til Pensionsmaskinen. Her har vi samlet en stor del af de aktier og obligationer, danskernes pensionsopsparing er investeret i. Vi har gjort det muligt at tjekke ens eget pensionsselskab og søge efter bestemte virksomheder og lande.

Maskinen kan blandt andet bruges til at tjekke, om din pension støtter virksomheder eller regimer med ondt i etikken, eller den kan bruges til journalistisk research.

Læs her, inden du publicerer

Investeringerne udvikler sig

Pensionsmaskinen bygger på pensionsselskabernes egne tal, men deres investeringer og porteføljer udvikler sig hele tiden. Hvis du har fundet investeringer i Pensionsmaskinen, du vil skrive om, anbefaler vi, at du henvender dig til pensionsselskabet og får de nyeste data. Alternativt kan du henvise til, at data er fra maj-juni, hvor vi senest har modtaget tal fra pensionsselskaberne.

Pensionsmaskinen dækker ikke alt

Pensionsmaskinen dækker i udgangspunktet aktier, virksomhedsobligationer og emerging markets obligationer. Vi har udvalgt disse investeringer, da det er dem, der oftest er forbundet med udfordringer ifht menneskerettigheder, miljø og klima.

Pensionsselskaberne investerer også i stats- og realkreditobligationer, ejendomme, infrastruktur og en række andre ting, vi ikke har medtaget. Nogle pensionsselskaber har dog alligevel sendt os noget af den data, og det kan derfor findes i Pensionsmaskinen.

Olieselskaber har også “grønne obligationer”

Vær opmærksom på, at en investering i for eksempel Total Energies ikke behøver at være “sort”. Der findes nemlig såkaldte “grønne obligationer”. Grønne obligationer er obligationer, hvor pengene fra obligationerne er øremærket grønne formål, som eksempelvis finansiering af vedvarende energiprojekter, elbiler eller energieffektive byggelån til private og virksomheder. 

Endnu en grund til ALTID at kontakte pensionsselskabet, før du laver journalistik på baggrund af Pensionsmaskinen.

Pensionsselskaberne lægger ikke alt frem

Særligt, hvad angår obligationer, er det ikke alle pensionsselskaber, der har oplyst alle deres investeringer. Er du interesseret i at vide, hvor meget de har oplyst, så skriv til johan@danwatch.dk.

Hjælp os ved at henvise til Pensionsmaskinen

Ambitionen med Pensionsmaskinen er at skabe gennemsigtighed omkring, hvordan danskernes pensionspenge investeres. Pensionsmaskinen vil derfor blive ved med at være fri og gratis for alle at bruge, og vi prøver hele tiden af forbedre den og få den længere ud, så flest muligt kan bruge den. Vi håber derfor blot, at I vil henvise til Pensionsmaskinen, hvis I skriver historier på baggrund af research lavet med maskinen. Så vil vi til gengæld lave en henvisning til historien på Pensionsmaskinen.dk.

Vil du samarbejde?

På Danwatch beskæftiger vi os også med, hvordan pensionskassernes investeringer påvirker klima og menneskerettigheder ude i verden. Har du fundet en historie i Pensionsmaskinen, som du er interesseret i at arbejde sammen med os omkring, så er du velkommen til at kontakte Joachim Kattrup, der dækker klima og finans på jk@danwatch.dk.

Om tallene

  • DATA
    Hvor “gamle” er tallene egentlig?

    Vi opdaterer Pensionsmaskinen cirka hver halve år. Det står på forsiden, hvornår vi senest har gjort det.

    Vi skriver ud til alle pensionsselskaber og beder dem sende os lister med alle investeringer i aktier og obligationer – samt hvor stor en del af deres samlede investeringer i aktier og obligationer, de redegør for. Det gør vi, fordi vi ved, at en del af deres investeringer af forskellige grunde ikke bliver offentliggjort.

    Pensionsselskaberne justerer løbende deres investeringer, så vi anbefaler altid, at du tager fat i pensionsselskabet og får de aktuelle tal, hvis du vil skrive en historie, lægge pres på dit pensionsselskab eller lignende.

    De aktuelle data er indsamlet i perioden fra 1. januar til 1. februar 2025, og pensionsselskaberne har dateret deres datasæt således:

    PFA31/12/2024
    Danica Pension31/12/2024
    Velliv31/12/2024
    Pension Danmark02/11/2025
    AP Pension12/31/2024
    Sampension30/12/2024
    Industriens Pension31/12/2024
    Pensam31/12/2024
    Lærernes Pension31/12/2024
    PBU21.1 2025
    PKA31/12/2024
    P+21/01/2025
    ATPJuni 2024
    AkademikerPension31/12-2024
    Lægernes Pension31/12-2024
    Nordea Pension (tidl. Topdanmark)
     
    Norli31/12/2024
  • MERE VIDEN
    Hvor kan jeg se, om der er problemer med nogle af de her virksomheder?

    Pensionsmaskinen kan hjælpe dig lidt på vej i forhold til at besvare det spørgsmål. 

    Ved siden af virksomhedernes navne, finder du et lille sprøgsmåltegn. Hvis du holder musen over/klikker finder du tre søgemuliheder: Én til Google, én til Danwatch.dk og én til Business and Human Rights Watch.

    Hvis du bruger google-søgningen, kan du prøve at tilføje ord som “issues” eller “problems” til søgningen.

    Du finder også et lille spørgsmålstegn ved siden af pensionsselskaberne. Her kan du finde et link til de artikler, Danwatch har skrevet om det pågældende selskab.

  • BAGGRUND
    Hvem har egentlig lavet Pensionsmaskinen?

    Siden er bygget af Johan Seidenfaden og designet af
    Sofie Erna Schmidt. Den opdateres af Johan Seidenfaden og Frida Malmros.

Historier lavet med Pensionsmaskinen

Avisen Danmark

Se om dit pensionsselskab også har investeret i den krakkede bank fra USA

ITWatch

Danske pensionskasser har været eksponeret under kryptonedtur

Finanswatch

Opgørelse: Danske pensionskasser har investeret 861 mio. kr. i tobak

Jyllands Posten

Her er nogle af de ildesete aktier med god performance i 2022

Berlingske

Danskernes pension i klemme i amerikansk bankkrak: »Vi regner ikke med at se pengene igen«

Berlingske

Kan man drive en bank fra hjemmekontoret på Hawaii? Sådan gik det amerikansk storbank

Information

Investerer dit pensionsselskab ansvarligt?

Information

Kun få store danske virksomheder forsøger at påvirke deres pensionsselskab i mere klimavenlig retning

Information

Danske pensionsselskaber har ikke ændret våbenpolitik på baggrund af Ukrainekrigen

Information

Christopher Arzrouni om pensionskassens etiske investeringer: Jeg er blevet bondefanget

Information

Pensionsselskaber har milliarder investeret i atomvåben. Men kritiske medlemmer tvinger frasalg igennem

Information

Pensionsselskaber har reduceret deres olieinvesteringer markant

Børsen

Danske pensions­for­muer har været med på krypto­nedtur

Altinget

Lærernes Pension har investeret trecifret millionbeløb i Qatar – overvejer at sælge ud